tirsdag den 11. maj 2010

Medlidenhedsdrab er en udvej

Det ringede på min dør og to af de unge fædre af tyrkisk oprindelse stod udenfor og jokkede sig selv over tæerne.
De var blevet sat til at passe en hund, mens ejeren er på ferie og hvordan er det nu lige med sådan en hund, hvor meget spiser sådan en?

Efter en del spørgsmål og en masse snak senere, vidste de, hvad hunden skulle spise, men var ikke holdt op med at træde sig selv over fødderne. Nu havde de også bare lyst til at losse hundens ejer hårdt i bollerne, for de kunne godt se, at jeg var rystet i min grundvold. Knyttede næver og tårer i øjnene må gøre indtryk.

Hunden går alene i et bilmaler-værksted. Kommer ikke ud til daglig udover når ejeren skal ryge og er møgbeskidt. Det er gulvet i øvrigt også, for selvom hvalpen er ca et halvt år gammel, er den ikke renlig.

Jeg fik lov til at komme ud og se hunden samme aften. Det nåede jeg aldrig til, for min gode genbo, den unge tyrker, var blevet bekymret.
Næste morgen tidlig hoppede en støvet, malerstribet og aldeles forvirret stor rottweilerhvalp rundt i genboens have og spillede bold. Dødtræt, men bestemt ikke indstillet på at lægge sig til at sove, for det hele var lige til at hoppe over.

Utroligt kærlig. Utroligt uopdragen. Utroligt taknemmelig over kærlighed og en fast hånd. Grænser er labre for sådan en basse... Men Zaza kan ikke blive i genboens have og selv godt integrerede muslimer er ikke tilbøjelige til at invitere en hund indenfor.

Når ejeren kommer hjem på fredag er Zaza ikke på værkstedet. Den er heller ikke i genbos have.
Dyreinternatet har givet mig lov til at sætte vilddyret i pension hos dem, selvom vaccinationspapirer er lige så nært forbundet med hunden som farsbrød i bacon er med islamister.

Zaza er kommet på luksushotel og jeg håber ikke, at ejeren ønsker at den skal hentes igen. Selvom ejeren er et godt, kærligt menneske, der ikke vil undvære sin hund, forbryder han sig på grund af sin egen uvidenhed mod flere paragraffer i dyreværnsloven.  Og han har ramt mig lige der, hvor mit beskytterinstinkt bliver vakt.

Forhåbentlig får Zaza lov til at blive i sin suite til der kommer en god familie, der vil adoptere ham.

Jeg vil hellere lade hunden aflive en lade den vende tilbage til misrøgt af den kaliber.

Den tissede af glæde, da jeg satte mig ned til den og kløede den på halsen.

9 kommentarer:

frøkenen sagde ...

Bare der var flere som dig, der tager dyreliv alvorligt, og rent faktisk GØR noget, når de ser noget der er helt skævt! Kan heller ikke ha, at kræ (om end det er to- eller firbenede af slagsen) ikke bliver behandlet godt. Specielt når de ikke kan tale deres egen sag!

Vlatorn sagde ...

Frøkenen siger det så fint, så jeg vil blot erklære mig enig hos jer begge.
Tak! På hundens vegne og på mine.

Prophecy sagde ...

Har armene oppe og klapper! SÅDAN!

Anonym sagde ...

Jeg læser din blog fast - Jeg synes du har nogle stærke holdninger. Jeg er ikke altid enig, men når folk kan redegøre for deres meninger, så kan jeg ikke andet end respektere dem. Enighed eller ej.
Denne her gang er jeg så tilgengæld fuldstændig enig og jeg tager hatten af for at du reagere og rent faktisk GØR noget. Hold kæft hvor kunne mange mennesker lære noget. Du har også fat i en god pointe, det handler ikke altid om ondskab, men meget ofte om uvidenhed omkring det dyr man har anskaffet sig.
Men vi må og skal reagere når vi ser sådan noget, desværre vender mange blot hovedet den anden vej - Du gør ikke og det har jeg enorm respekt for.

Louise

Lene sagde ...

Tak, alle. Det er altid lidt lettere at betale for hundepension når andre hepper :)

Og Louise, hvor ER jeg glad for din kommentar. Jeg kan lide din tilgang og du må gerne være uenig med mig, bare du læser med, for det er JEG stolt af...

Anonym sagde ...

Tak for din kommentar Lene, læser glædeligt med, synes det er fedt med noget kant. De indlæg jeg er uenig i får mig jo til at tænke ekstra over tingene og dét kan jeg godt lide :) Det kunne faktisk være interessant hvis du kunne opdatere herinde hvad ejeren siger når han vender tilbage. Jeg tænker det kan gå to veje: En taknemlighed for at nogen har kunne tage en beslutning han måske ikke selv har kunnet tage (Eller tænkt på?!) Eller en vrede over at nogen har blandet sig i den måde han lever sit liv (Og hundens liv)´på.

Lykke Louise

Søren Thulesen sagde ...

R.E.S.P.E.C.T!

Sørgeligt at se hvordan nogle mennesker betragter dyr som legetøj eller underholdning. Må jeg advare mod at tage til Sydamerika? Er bange for at du ville gå Diane Fossey on their asses.

knus

Søren

PS: Håber at de to sidste indlæg betyder at du ikke har lagt bloggen på hylden. Det ville da nemlig være ubegribeligt trist. Har forresten lige startet min egen (http://thulerier.tumblr.com/). Men ikke rigtig meget indhold endnu.. men det kommer nok. Nyt uvant medie and all.

lille t sagde ...

Du får mig til at tude af glæde - tak fordi du har hjulpet det lille kræ :)

Uden Relevans sagde ...

Desværre er der alt for mange mennesker der ikke har respekt for dyrenes ve og vel, eller for det liv dyrene lever.

Herovre findes der mennesker der fodrer deres dyr med væksthormoner for at få den største muskelhund...