fredag den 28. maj 2010

Nærmest zen

Rummelig, overskudsagtig, tolerant og multi-kulti.
Lyder det som mig? AAAAAbsolut. Med en blonde og skyllet ned med god kaffe.

Jeg er så rummelig, at jeg med en dyb indånding heeeelt ned i maven arrrrkzep....øh... accepterer det, når affald flyder, mænd tisser på gulvet på restaurationstoiletter og når fuldstændigt ignorante personager udøver deres frie ret til at ytre sig, selvom de med al uønsket tydelighed ikke aner et klap om sagen.
Jeg siger det bare. Jeg accepterer det. Det er ikke fordi jeg forsøger at flyve under radar og ikke udsætte mig for multi-kulturelle fatvaer eller besværgelser af nogen art.

Multi-kulti er altid godt og jeg går ind for at vende den anden kind til og være eftergivende overfor andre kulturers krav. Med det når man altid længst.
Det er meget opløftende at høre Uffe Ellemann sige, at Lars Vilks (den svenske muhammedtegner) selv er ude om at blive overfaldet og forsøgt myrdet. Det hjælper helt vanvittigt meget på min tolerance og respekt for manden at han siger, at han kan udtale sig om den sag nu, hvor han ikke bejler til et genvalg.

Jeg er begyndt at hækle. Babytæpper, fordi der er så mange der venter barn og så fordi det er hyggeligt. Det er så ikke hverken løgn eller ironisk som resten af dette indlæg muligvis kunne tænkes at være. Og hvad får mig så bragt i så tilbagelænet spelt-stemning?

Det er ikke hash. Det er dette her, der kan få selv de mest flossede nerver til at sukke afslappet. Enjoy.

5 kommentarer:

Anne Lotte sagde ...

Åh, hvor var den fantastisk
Fem minutters zen inden sengetid, det var perfekt.

Uden Relevans sagde ...

Speltstemning, der er penge i der ord.

Vi laver en cafe med speltstemning!

Kath sagde ...

Er du på vej mod at være husmorblogger? Fyldt med softede fotos af råhvidt interiør m. roser, hæklede tæpper og hjemmebag? Hæhæ

Lene sagde ...

@Kath: Ja! Det er mit nye mål. Husmorblogger lyder... lækkert. Som sådan en der løber rundt med sin fede røv og siger 'nææææh!' over krokus og soltørrede tomater.
Gider du lige skyde mig?

Kath sagde ...

Næh du.. jeg tror jeg kom til at gemme mit automatvåben i surdejen. Eller måske i den hjemmeristede müsli :-)
Så du må nok bare fortsætte med at finde din vej mellem råhvidt interiør og råbende ironi.
I øvrigt stor fan af ordet "speltstemning"!