Den første, der mumler 'håndarbejdsblog' eller 'forstadspiv', får lov til at klippe græs næste gang.

Det er officelt: Min græsslåmaskine er lige så (lidt) skarp som en af de unge mødre.

Stædigt har jeg holdt fast i den gammeldags, sunde håndskubber af en græsslåmaskine, for selvom man bor i hus er der ingen grund til at blive magelig. Sagt af en, der gerne starter bilen og kører to km til arbejde.

Men idag er det officielt, at jeg ønsker mig en venlig skærslipper indenfor de nærmeste dage.
Som det er nu, kan jeg klippe græsset hurtigere med en orange køkkenkniv.
Som det er nu, er det gratis og meget effektiv muskeltræning - og øjensynlig også god underholdning for naboerne, der forsigtigt stak hovedet over hækken i håb om at være med til at træne tennis. Jeg lød som en prof, der server.

Fandeme godt, der er cola og fede-tv, jeg kan fodre min selvtilfredshed med. Er der forresten nogen, der ovenpå dette meget ligegyldige indlæg kunne tænke sig at se et billede af min græsplæne? Ikke?!

Oh well.
I morgen sker der nok noget mere sindsoprivende.