tirsdag den 15. juni 2010

Det er citronmånen der taler

Jeg ville rigtigt gerne have skrevet et rasende interessant blogindlæg til jer idag, men jeg er simpelthen så træt, at jeg næsten ikke kunne overkomme at konsumere den halve citronmåne, der udgjorde min aftensmad.

Hedder det egentlig så en kvart citronmåne eller en halv citronhalvmåne?

Det begyndte allerede i morges, da jeg stadig med vække-pote-mærker i fjæset overvejede at holde øjnene lukkede mens jeg åbnede havdedøren for at losse hunden ud i det alt for høje græs og så vælte tilbage i seng og bare sove mere. Meget mere. Endnu en velplaceret pote gjorde udslaget, hvorefter jeg blev trukket sovende efter en meget frisk hund. 2 km.

Det fortsatte såmænd dagen igennem og det er stadig en gåde, hvordan det er lykkedes mig at konstruere helsætninger uden at bytte voldsomt rundt på alle konsonanterne. Selvfølgelig hjalp den en hel masse, da jeg faldt af stolen af grin over, at kollegaen satte sig i den bakke flødeboller, jeg havde lagt på hans stol.

Jeg har ligget vandret hele dagen. Desværre ikke i min seng, men i luften for at nå det hele. Selvfølgelig er det så også nu, jeg får venlige spørgsmål om jeg nåede dette og hint. Hvor træt er man lige når man skriver 'dette og hint?. Mormorsk for 'opgaver jeg synes, jeg kan overleve uden at klare lige nu, hvor jeg synes jeg fortjener at sove'.

Hvem har krympet Lars Larsens ansigt? Hans øjne næse og mund er høkket sammen inde midt i hans ansigtshud og efterladt en gabende masse spild-hud rundt omkring. Ser jeg også sådan ud? Vent....
(...)
Lars Larsen har taget den kant jeg skulle have haft mellem øjne og tinding. Jeg har bredrøvede øjne.

Suk.
Måske kommer der et rigtigt indlæg i morgen. (Der er ihvertfald ikke flere flødeboller)

4 kommentarer:

labu sagde ...

Åhh jeg kan altså godt se det sjove i the flødebolle incident :) Den prøver jeg sku imorgen. Måske sætter jeg mig selv i dem? Hehe

/labu

Lene sagde ...

Husk at pakken skal være lukket. Det er lyden af knasende plastik kombineret med skrækken for undsluppet flødebolleskum, der er hyl.
(gæt hvad der stod på min stol i morges)

Linda sagde ...

Må man sætte sig på dem med munden først?

Uden Relevans sagde ...

Efter sådan en dag kan den næste dag kun blive bedre.