Ja ja, selv jeg har begrænsninger.

Jeg er blevet mere tolerant og overskudsagtig, siger jeg jo.

Jeg har fundet ud af, at jeg ikke skal spilde mit krudt på at skælde ud over andre mennesker, når jeg alligevel ikke ændrer noget eller får noget positivt ud af det.
There, I've said it.

Det ændrer ikke så meget på, at jeg stadig i små glimt kan påvirkes af smålighed iklædt storhedsvanvid, naboernes roderi og tilkalden af de der grimme fugle med deres affald, forældres svigt af børn, der u-passede leger ude midt på en befærdet vej på små plastikkøretøjer.
Andre menneskers uoplyste dumheder.

De tjener nok en funktion et eller andet sted og de synes nok selv, at de gør det rigtige. Hvis jeg leger abekat (see no evil, hear no evil, speak no evil) så får jeg ikke så meget drænende ærgrelse i mit liv.

Det underlige er, at jo mere jeg bærer over med og jo mere jeg er ligeglad, jo mere strammer folk sig an og jo mere sure bliver de, der har forsøgt at fremprovokere en reaktion fra mig.

Dem om det.
Jeg kan ikke ændre det.

Men...  hvis der er nogen, der synes de skal drikke den cola, jeg har gemt til eftermiddagskrisen, oveni alt det andet så bliver jeg hysterisk på den grimme måde. (Se seneste blogindlæg for eksempel)