lørdag den 24. juli 2010

Det er bare en pakke sølvpapir, slap nu lidt af!

Efter et par dage med selskab, familie, varme og ondt i maven er jeg nået til det for kvinder så frygtede tidspunkt: Frådende irritation.

Alt er megairriterende idag og samtidig kan ingen mennesker finde ud af at gøre noget rigtigt. For det har da slet ikke noget at gøre med mit eget humør, der får mig til at gro hugtænder.

En servicemeddelelse til alle mænd: Aldrig, aldrig bede mig om at slappe af, når jeg er irritabel. Det eneste der sker er, at jeg hidser mig endnu mere op, for siden hvornår har 'slap lidt af og træk vejret ned i maven' EVER været andet end et quickfix til en situation, som ikke kan løses?

Efter træning, hvor fisseletter insisterede på at tale i mobiltelefon i mobil-fri omklædningsrum om absolut ingenting og møgkællinger klædte om på toiletterne, så vi andre måtte stå og være for sent på den med blærer som truede med at lade gå i noget der lignede evigheder, begav jeg mig ud i diverse ærinder, som jeg efterhånden bør have lært, ikke skal lægges på lørdage, fordi vejene er befolkede af trafikimbeciler og gamle damer, der tror, at bakspejle kun er til for at tjekke om læbestiften er løbet ud.

På et tidspunkt befinder jeg mig - allerede rødglødende - i LIDL. Af alle fucking steder skal jeg selvfølgelig bevæge mig ind i den butik jeg hader mere end Richard Ragnvalds hår og 'kære lille mormor'.

Da jeg står i kassekøen er der en indvandrermand, der læner sig ind i mit synsfelt og siger: 'Er det lige OK at jeg lige kommer til nu? Jeg har kun det her sølvpapir.'
Jeg har lige lagt 4 varer på båndet og bag mig står 2 kunder.

I får lige et sekund til at gætte svaret. Somalierdrengen i kassen bidrager støttende ved at sige at de også bruger køkultur i LIDL.

Råbende om at det bare er en pakke sølvpapir og slap nu lidt af, skrider han ned gennem rækken. Et pip fra en mand i den anden kø om at det skal respekteres, når der en gang er svaret nej, får sølvpapirsmanden til at sige dette. Jeg citerer ordret:

Jamen, jeg har KRÆFT! Jeg har lige været på Skejby!

Det er sikkert bare mig, der er irritabel, men slap nu AF!

7 kommentarer:

Thominous sagde ...

Han var en klynker.

Uden Relevans sagde ...

Så har man ekstra travlt og må springe over køen, når man har kræft?

Nu må han lige slippe banden og komme ind i kampen altså!

Onkel Eva sagde ...

Ok… helt nøgternt set KAN mandslingen jo have haft en ligeså lortet (eller meget værre) dag…, men lige meget hvad: butikskøer er et utåleligt livsvilkår for os alle… ligesom rengøring og rudekuverter. Og hverken kræft, hysteri, sølvpapir eller plaster virker!

Da jeg læste dit indslag kom jeg til at tænke på dengang jeg som purung var ansat som tlf.svarer i Bladkompagniets reklamationsafdeling. Stive 8 klokketimer sad man der hver dag for høfligt at tage imod hysteri, forbandelser, trusler, perfiditeter og personlige angreb i udgaver og et omfang jeg ALDRIG har mødt andre steder i tilværelsen… alt sammen pga. en forsinket, udebleven, forkert eller våd (skide) morgenavis!!

Den dag i dag er jeg iklædt min usynlige ”bobleplast” overfor klynkere af den skuffe… og bevares da… hvis det kan redde hans (og navnlig hans omgivelsers) dag at få lov til at udstille sin egen ynkelighed ved at stjæle en andens (min) plads i køen, så… be my guest!
Bare du og jeg beholder håneretten! ;-)

Anonym sagde ...

Du ER irritabel min snut, men det er vi alle jo ind imellem.

Jeg har en kollega der bor i det indre København og har gjort det så længe, at for hende er provinsen Frederiksberg og Trianglen. Jeg selv bor ud til marker, men pga. jeg ved, jeg ikke kan håndtere for mange "sølvpapir episoder" og bor derfor ikke med for mange mennesker omkring mig.
Jeg bliver irritabel over den manglende pli og fokus på sig selv.

Kræft? Tjo, men mange andre har lign. problemer, så bag i køen.. også i Lidl.

/Jacob

Munkholm sagde ...

Nu må jeg lige blande mig igen :-) også selvom der er ferie.

Har man stilt sig i en kø bliver man på sin plads indtil det bliver ens tur, om man så lige har fået sat benet af, fisken er druknet eller man har kræft - punktum! (tror dog muligvis at det blot var en "undskyldning" og hvis det var det burde han have sølvpapiret et andet sted end på kassebåndet).

Nu er der jo så lige det at jeg kender det til at blive irriteret.

Specielt personer OG (undskyld) kvinder, der overhovedet ikke aner hvad der foregår omkring dem når de kører bil og er super bange for at køre forbi en bus eller lastbil!! Hvad faen er der lige der sker, skal al kørsel forbi et større køretøj foregå med 30 km/t?!! og hvis du er bange for at køre forbi, så sæt bilen derhjemme og tag bussen, med mindre du også er bange for at være indeni dem.

pernille sagde ...

der er f... ikke meget overskud og sommerhumør i linierne her...

Lene sagde ...

@Thominous: ikke klynker. Bare oppotunistisk løgner og utroligt dårlig til at klappe i når afsløret. Indsæt selv politisk alter ego :)