torsdag den 5. august 2010

Mellemtid

Jeg har før nævnt at jeg ikke forstår hvad folk mener, når de beder mig om at passe på mig selv.

Ikke fordi jeg ikke forstår, at de synes jeg skal tage hensyn til mig selv, men fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal gøre, for at passe på mig selv.

Ville det ikke bare være meget lettere, hvis man i virkeligheden sagde hvad man mente, istedet for at sige 'pas nu på dig selv'?
For det er sjældent, at man ikke kan gøre det mere konkret.

For nu selv at blive helt konkret, så lad mig give et særdeles nærværende eksempel.
At jeg har skrevet på denne blog, har ikke altid været let at acceptere for familie og kæreste.  Og det har ikke været let for mig at forstå, at mine ego-centrerede betragtninger kunne fremprovokere de kommentarer og reaktioner som jeg har fået udenfor kommentarfeltet.

Til tider har jeg brugt meget tid på at skrive indlæg både her og andre steder og samtidig med et meget spændende fuldtidsjob og instruktørjob, har jeg været meget optaget og det har selvfølgelig virket som om skriverierne har krævet meget af mig, når jeg sad med fingrene på tasterne hver aften.

Pas nu på dig selv, blev der sagt i begyndelsen, indtil det blev oversat til Lenesk: Det ser ud som om det går dig på at skulle passe bloggen og samtidig med at du hele tiden skal undgå at skrive om det, der rigtigt fylder. Det ser ud som om det koster dig for mange kræfter. Måske skulle du prøve at drosle lidt ned.

Selvfølgelig tog jeg det som en kritik (ja, ja! Sådan er jeg også) og efter at have ruget på den besked længe, måtte jeg overgive mig. Det var klar tale. Der var for en gangs skyld en konkret formulering af, hvad vedkommende mente jeg skulle gøre istedet for den sædvanlige 'pas nu på dig selv' og en reel diskussion blev pludselig mulig.

I har nok fundet ud af, at jeg har forsøgt at drosle lidt ned. Hvilket har været angstprovokerende, for der er en kamp på læserantal her i blogland og jeg er helt klar over, at jeg har mistet læsere ved ikke at levere daglige opdateringer.

Jeg er her endnu. Og jeg skriver indtil videre ikke andre blogs end denne, sådan for alvor. En ny personlig blog er i støbeskeen, men... jeg passer lige på mig selv.

3 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Man skal jo heller ikke skrive, bare for at skrive noget.

Bliver spændende at se det nye projekt, hvis det altså bliver en åben blog.

Lene sagde ...

@morfar: Det tror jeg nu nok er gængs praksis. Sådan virker det ihvertfald.

Derudover er jeg rigtigt glad for at skrive - også ud over denne blog.

Etstykkemedlis sagde ...

sys det er vigtigt at skrive fordi du har noget på hjerte.. ikke fordi du skal. Når det begynder at føles som en pligt for mig, så tror jeg jeg stopper igen:)

Og jeg har (med undring) bemærket den der kamp for at få læsere som foregår her i blogland.. hvorfor?

Har lige "opdaget" din blog, og glæder mig til at læse mere:)