onsdag den 25. august 2010

nå ja... og så er jeg grådlabil

Det var en personalefest, der skulle til for at blæse mit dårlige humør lidt på afstand. Jeg er så priviligeret at arbejde i et firma, hvor man til sommerfesten kan stille sig op på en havebænk sammen med to fra ledergruppen, erklære en ny ledergruppe for dannet uden at nogen føler sig fortrængt og derefter synge Anton aus Tirol i uskøn treklang.

Jeg er endnu mere priviligeret fordi jeg har de mest fantastiske kolleger, der ikke er blege for at dele en god krammer og en anerkendelse på det personlige plan ud. Den manglede jeg lige, sammen med sangria i store gryder, grimdans og ... se nu skinner solen på mig og har gjort det lige siden fredag.

Jeg er træt for tiden, uvist af hvilken grund og jeg har skrevet mange vrede og uforståelige blogindlæg. Dem beklager jeg, for jeg gider ikke selv belemres med andres galde.

Der er så meget godt i mit liv.
Begge mine søstre bringer nye familiemedlemmer til verden. Jeg er lige blevet slået til moster af en rødhåret, lille fin Lea og lige om lidt må jeg hilse på min første nevø. Det er så stort og det bliver ikke mindre af, at veninderne snart har små mirakler i armene også.


Jeg har ham her, som er mit lys (siger den mærkelige kattedame) - og grunden til at jeg får rigtigt meget frisk luft. Han står lige nu og tramper på mit tastatur, forresten

Så... En taskefuld af solskin til dig, der ligger i blåstribet hospitalssengetøj og gør mig pivbange og hjemmet stort og tomt: Du skal være en del af mit liv længe endnu.

3 kommentarer:

Kath sagde ...

Jeg vil gerne kunne skrive noget opmuntrende. Den sidste sætning giver mig en klump i halsen.
Jeg håber, at solen skinner længe endnu på jer begge og at søde mennesker bliver ved med at give dig knus.

Uden Relevans sagde ...

Tak for din kommentar omkring anonymitet, du har ret.

Kh Morfar

Lene sagde ...

@Kath: Tak for dine søde tanker. Det håber jeg også, for jeg er en sucker for støtte.

@morfar: OK.. det er jeg egentlig lidt ked af at have ret i. Er der truffet en beslutning?