Gud bevare...

Amerikanerne har deres thanksgiving. Jeg har nytårsaften. Det er den tid på året, hvor jeg bliver lidt højtidelig og rørt over alle de gode mennesker og gode handlinger, jeg har mødt i årets løb.

Jeg er sådan indrettet, at jeg glædes over andre menneskers lykke og kun sådan cirka denne ene gang om året for alvor tillader mig at sammenregne min egen personlige lykke, holde den op foran mig og... blive taknemmelig. 

Det skal også til at ske noget oftere - og lad så det være det eneste nytårsfortsæt for mig i denne runde.

Jeg sender et par sms når klokkerne slår første gang og jeg er landet på gulvet (hvis jeg ikke bare bliver hængende i mid air på englevis) - og lader nogle lige så vigtige tanker flakse afsted til en og anden, når dronningen tager brillerne af og siger "Gud Bevare Danmark". 

Jeg har en lille nytårsgave til jer: 

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

(alle de kommaer, jeg har forsømt at sætte. Det skulle passe, hvis i også tager alle dem, jeg har sat, hvor de ikke skulle være)

Lad mig lige benytte lejligheden til at sige tak til jer, der læser med her.

Jeg har ingen anelse om, hvem, der sidder der bag skærmen, udover de lejlighedsvise kommentatorer, men jeg sætter stor pris på jeres interesse (i to).

For nogle måneder siden måtte jeg overbevise en af jer om, at alle kommentarer er velkomne, uanset familiær eller manglende relation og helt uanset holdning og længde. Det gælder stadig.  

Jeg er SÅ glad for at høre fra jer...

Glædeligt nytår...

Jeg skal da HAAA!

Jeg har været på udsalg. Og så udsalgsfeberen i fuldt flor i væltede omklædningsrum og vilde øjne. Hvorfor vælge mellem to kjoler, de er jo nedsat med 30%? Hvorfor skulle jeg ikke købe det par jeans, de er jo min størrelse og jeg så dem først? Indkøbsglæden var i overhængende fare for at blive stærkt fortyndet af alle de simultanindkøb. Hvis damerne købte alt det, de havde knuget hårdt ind til sig, så måtte de i mere end en forstand gå hjem med en flad fornemmelse. 

Der stod jeg så og betragtede en voksen mand, der prøvede både skjorter og noget med neon og smalle ben, mens jeg gennemtænkte alt nytårsarrangeriet og jeg vidste pludselig godt, hvad ham den lækre foran spejlet ville købe med hjem: Ingenting. 

For ikke at blive alt for højtflyvende og trække paralleller til utroskab, karrierevalg, forhold, vejfinding og det helt uroligt svære valg mellem hvor man gerne vil være nytårsaften, så lad mig bare stoppe den her. 

Lur mig, om ikke der bliver skrevet flere afsnit i sagaen om fravalgets nødvendighed...