Godt, jeg ikke er skuespiller

I sommerferien rå-læste jeg vampyr-serien. Det er bestemt ikke stor litteratur, men midt i alle de oversmukke vampyrer, behårede muskuløse ustyrlige varulve og kærligshedssvælgen, fandt jeg ud af at jeg var hooked. Jeg var så opslugt af bøgerne at jeg gik rundt i en døs og mente, at alt det, der ikke var bøgerne ikke var den rigtige verden.

Jeg må simpelthen ikke have lov til at læse i så mange sammenhængende timer om dagen, for jeg bliver for påvirket. Det samme skete, da jeg læste CHOK af Stockman og Njor tidligere på året. Jeg blev ked af det og alt for påvirket. Jeg tog stemningen med mig og bar rundt på den, længe efter at sidste side var læst.

Når jeg ser Harry Potter, Up, Brideshead eller andre film, der virkelig appellerer til mig, så går jeg rundt og er i filmene. Når der er dårlig stemning på arbejdet, så slæber jeg det da lige med hjem og ligger og drømmer om det om natten, som om det kunne hjælpe.
Jeg blander simpelthen andres mere eller mindre fiktive oplevelser ind i min egen virkelighed og ved godt at det samlede coach-korps lige nu korser sig og himler op om at man skal leve i nuet og trække vejret og forholde sig til og tage ansvar for og bare være... Jeg er også bare. Problemet er, at jeg er fiktiv.

Min fantasi er i god træning. Den lever i bedste velgående og når jeg ser på andre omkring mig, kan jeg se, at de har varianter over mit tema. For eksempel er nyhedsudsendelser helt store kræfter i min omgangskreds' liv. Hvis der er en trend med at vise børn, der er udsat for overgreb eller realityshows om overforbrugende par, så taler hele omgangskredsen om at der da vist også er nogle børn i risikogruppen i nabolaget og om lånomlægning og storindkøb.

Enkelte i omgangskredsen er måske også lidt for gode til at gribe et lille løsrevet stykke virkelighed og ophøje det til altopslugende sandhed. Fjer bliver helt af sig selv til store, fede, virkelighedskvælende puder.

Det er bare ikke mig, der skal pege fingre. Jeg er også selv lidt for hurtig til at blive grebet. Jeg kan endda lyve så godt, at jeg til sidst selv tror på det jeg siger.